På denne side finder du en række praktiske oplysninger fx. orientering om bagrum, en ordliste der kort beskriver golfens mange specielle udtryk, hvis tordenvejret kommer samt andre oplysninger.
 

Pas på dit udstyr.
Puttetræning og klubhusbesøg kan være en dyr fornøjelse for uheldige golfspillere.

Af
Allan Bo Christensen,
Konsulent, Forsikringsoplysningen.

Flere og flere spiller golf i Danmark, og det betyder ikke bare flere golfspillere på banerne, men også at mere udstyr bliver placeret foran klubhuset, bl.a. når dagens runde skal fordøjes i klubhuset. Interessen fra tyvenes side har været voksende, og udstyret er i mange tilfælde nemt at stjæle. Det har en golfspiller oplevet, mens han trænede på puttinggreen.

Golfspilleren var nået til den afsluttende træning på puttinggreen og stillede sit udstyr ved en indrettet p-plads for bags, som var 42 meter vær fra puttinggreen. En ukendt person forelskede i udstyret, som hermed hurtigt skiftede ejer, uden at der var nogen der bemærkede det.

Men forsikringsselskabet ønskede ikke at erstatte det mistede udstyr og begrundede det med, at forsikringstageren selv havde medvirket til skaden ved grov uagtsomhed "ved at anbringe sin bag 42 meter væk uden at have den under konstant opsyn, på et sted som var tæt trafikeret".

Det fik golfspilleren til at klage til ankenævnet, hvor han bl.a. begrundede sin klage med, at han på ingen måde havde udvis grov uagtsomhed, men havde opført sig som man nu engang gør i en golfklub. Historien fremgår af en kendelse (57.661) fra Ankenævnet for forsikring, som er offentliggjort i et nummer af ”Forsikring” (nr. 18).

Hold øje med det dyre grej
I sin klage til ankenævnet forklarede golfspilleren, at det ikke er unormalt for golfspillere, at man efterlader udstyret på den måde, bl.a. fordi det ikke er tilladt at have taske og udstyr med ind i klubhuset, og da han ikke har øjne i nakken, kunne han ikke konstant holde øje med sit udstyr under puttetræningen. Udstyret havde en værdi på 31.000 kr.

Forsikringsselskabet fik forelagt billeder fra golfklubbens område og kunne konstatere, at udsynet fra puttinggreen til bagparkeringen var "skjult af buske". I forhold til golfspillerens klage til ankenævnet kommenterede forsikringsselskabet, at forsikringstageren uden unødigt besvær kunne have placeret sin bag på den ”rigtige” side af buskene, eller han kunne have efterladt udstyret i sin aflåste bil. 

Konklusionen fra selskabet var, at ”når klager har efterladt en golfbag med udstyr til en samlet værdi af ca. 31.000 kr. på et offentlig og forholdsvis tæt trafikeret sted uden opsyn, så er der tale om grov uagtsomhed”. Den vurdering er ankenævnet enig i, og ankenævnet finder ligeledes, at forsikringstageren har handlet groft uagtsomt, og at han kunne have anbragt golfudstyret i en aflæst bil.

Ikke kun for gentlemen
Som golfspiller kan man konkludere, at ankenævnet ikke tager hensyn til de uskrevne, etiske ”gentleman-regler”, der er gældende inden golfsporten. Og det kan være et problem, da golfklubberne er offentligt tilgængelige – også for personer, der ikke går ind under betegnelsen ”gentlemen”. 

Golfklubberne vil næppe tillade, at bags skal have adgang til klubhuset, så golfspillere, der placerer golfudstyret foran klubhuset, kan altså risikerer selv at skulle erstatte mistet udstyr, der ikke holdes under opsyn.

 


Lokalvejr Smørum
Her finder du information fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om lokalvejret i Ballerup/Smørum området: Klik hér.

Andre vejr-links:
DR - Vejret
TV2 - Vejret
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

 

Opmærksomhed ved tordenvejr
Sørg for ikke at have paraply slået op og bær ikke sko med metalspikes. Banekontrollen eller den shopansvarlige vil om nødvendigt sørge for, at give besked om hvorvidt der skal søges ly.
Men husk! - det er altid dit eget ansvar, når du er på en golfbane, og husk din sikkerhed er vigtig.
 
 
 

Leje af bagrum

Vi har pt. desværre ikke flere ledige bagrum, men du kan blive skrevet på venteliste til et i shoppen, så vil du blive kontaktet ligeså snart, vi får nogle ledige.

 

© 2009 Smørum Golfcenter