Titleist Pro V1 - verdens bedste bold bliver bedre.

Præsentation unødvendig - Titleist Pro V1 og Pro V1x boldene er nok de mest kendte bolde på golfmarkedet. Og det er uden sammenligning den mest vindende bold på diverse tours gennem årene. Men bare fordi man er god, er det ikke ens betydende med, at man ikke kan blive bedre, og derfor har Titleist endnu engang optimeret Pro V1 boldene, så spillerne får endnu mere ud af dem.
Titleist New Pro V1

Titleist har været de førende indenfor golfboldeteknologi i næsten 75 år, hvilket selvfølgelig giver dem en enorm ballast i udviklingen af nye bolde. Således har den nye 2009 udgave af Pro V1 og Pro V1x også undergået et par ændringer i forhold til dens forgænger fra 2007. En af de mest markante ændringer ved den nye Pro V1 bold er, at Titleist har øget størrelsen på kernen, hvilket giver en højere boldhastighed, som igen giver mere længde. Derudover er 2009-modellen af verdens mest populære bold omgivet af en ny skal, der gør bolden mere slidstærk, og den holder derfor længere.

Titleists nye Pro V1 og Pro V1x

Titleist har i længere tid været involveret i en større retssag mod Callaway i en strid om den gamle Pro V1 bold. Da Callaway opkøbte Spalding/Top-Flite fulgte også et enormt antal golfboldepatenter med i handlen, og det er fire af disse patenter, som Callaway tilsyneladende mener at Titleist har brugt ulovligt. Callaway fik i november 2008 derfor rettens ord for, at Titleist ikke længere måtte sælge Pro V1 bolden, og at tourspillere kun måtte spille med bolden resten af 2008. Titleist har selvfølgelig sidenhen anket kendelsen, og retssagen kører derfor stadig. Titleist forsvarer sig med, at man allerede i september '08 ændrede produktionen af Pro V1 boldene, så de ikke omfattede de nævnte patenter, og at den amerikanske patent- og varemærkestyrelse iøvrigt har erklæret patenterne for ugyldige. Under alle omstændigheder er den nye Pro V1 udviklet uden brug af på gældende patenter, og sagen vedrører derfor kun de gamle bolde.

Titleist New Pro V1 og Pro V1x

De nye Pro V1 og Pro V1x bolde kan købes for 149 kr. for 3 stk. eller 489 kr. pr. dusin. De kan selvfølgelig også bestilles som logobolde, hvis du ønsker at få dit navn eller firmaets logo på den bedst sælgende bold på markedet. Send en mail til logobolde@sgcgolf.dk, hvis du har spørgsmål om logobolde, eller ønsker at få et tilbud på dine logobolde. 

I næste udgave af FOKUS kan du læse om Bagboys nye Mini GT trolley, der udfordrer den populære Clicgear i at være den mest kompakte vogn på markedet.

 

© 2009 Smørum Golfcenter